Ingredienser
Opskriften er til 10 personer.
- 400 g kogte grønne ærter, moset
- 300 g rygeost
- 1 dl. mayo
- Stort bundt purløg, hakket
- Salt og peber
- 2 tsk. mild sennep, fx grøn sennep
- 10 skiver kernefyldt rugbrød
- 250 g Aalbæk Dansk Pancetta, sprødstegt og letknust i en morter
- 1 stort bundt kruspersille
- Fritteringsolie
- 250 g radiser
- 1 rødt radichio hoved
Tilberedning
Bland de grønne ærter med rygeost, mayo og purløg i en skål. Blend det, hvis der ønskes en helt fin, glat og cremet struktur. Smag til med salt, peber og lidt grøn sennep. Lad det evt. trække en halv times tid.
Tag et stykke smurt rugbrød, læg et blade af radicchio nederst.
Kom den grønne rygeostsalat på og drys med knust pancetta, der er sprødstegt i ovnen.
Top smørrebrødet med sprødfriteret persille og stik skiver af røde radiser ved smørrebrødet.
Kan også anrettes og serveres som en sprød rugsandwich, så lægger du bare fyldet imellem 2 skiver rugbrød, der er ristet.