Opskrifter Desktop 2880X1000 Slagter Aalbæk

1. oktober 2020

Den gastro­nomiske forskel

Sammen med madprofessionelle har vi udvalgt et helt særligt foodservicesortiment. Det er mundet ud i et køkkenfagligt kvalitetssortiment, der tilgodeser køkkenernes stigende efterspørgsel på grønnere gastronomi.

Det betyder, at du præsenteres for et varieret sortiment af charcuteri og specialiteter, der på en aktuel måde tager klimahensyn og samtidig kan køkkeninspirere til 80/20 Mad og Måltider ud fra princippet om lidt, men godt kød.

Vidste du at...

Spegepølse
Spegepølse er en rigtig terroir-specialitet – for spegepølse er dansk. Det er navnet på en dansk, røget pølse. Egentlig betyder det saltet og tørret pølse, der alt efter type krydres med peber, paprika, hvidløg, chili, koriander, fennikel osv. Kartoffelspegepølsen er oprindeligt en sønderjysk specialitet.

Salami
Salami er et varemærke for pølse fra Italien. En salami er hovedsageligt lavet af svinekød, hakket oksekød, kalvekød og fjerkræ. Eddike, salt, hakket fedt, foretrukne krydderier, som fx hvid peber, og visse urter er tilføjet som ingredienser. Når alle ingredienser er blandet med kødet, er det gæret helt tørt.

Pepperoni
Pepperoni er en slank, fast italiensk pølse af salamitypen – den har fået sit navn gennem indholdet af peberfrugt. Den er kraftigt krydret og fås med varieret krydderstyrke af paprika og chili. Pepperoni kan bruges til meget mere end til topping på dine næste pizzaer. Den er god i supper, sammenkogte retter eller som et ristet smagsdrys over salater med bælgfrugter, korn og kerner.

Chorizo
Chorizo er en lille, fast, spansk pølsetype, der fremstilles af en fars af svinekød og grovhakket spæk krydret med bl.a. hvidløg, hele peberkorn, nødder, samt sød eller stærk paprika, som giver pølsen den karakteristiske røde farve. Nogle chorizo lufttørres i op til 1 år. Pølsen spises i skiver som tapas og indgår i forskellige varme retter og salater.

Find inspiration i vores kantine-venlige opskrifter lige her.

Relaterede indlæg

Hvem er KØDkollektivet?

1. oktober 2020
Hvem er KØD­kollektivet?

Læs indlæg