11. oktober 2022
Starterkultur = mere smag
Vi skal spise mere grønt, og mindre kød. Derfor er det vigtigt, at det kød vi spiser, smager af noget. Umami, smag, tekstur og gode proteiner. Aalbæk Specialiteter er er et stærkt bidrag til en mættende og smagfuld 80/20 servering.
Processen omkring flere af vores produkter er langsom og grundig. I vores økologiske spegepølser bruger vi starterkultur for at sætte konserveringen i gang. Der er ikke til sat nitritsalt eller tilsætningsstoffer.
Klar – parat - starterkultur
Hos Aalbæk Specialiteter har smagen altid været i højsæde, og det er kun blevet vigtigere i takt med at vi spiser mindre kød. Det er vigtigt at bruge lidt, men godt kød for at opnå umami, smag, tekstur og gode mættende proteiner. En af vores metoder for at opnå den bedste smag, er at bruge starterkultur.
Starterkultur kender mange fra fremstilling af oste, men det er også en effektiv metode til at konservere salami. Starterkulturen hjælper med at trække vand ud af kødet, så det konserveres på en langsom, men kontrolleret måde.
Herunder kan du læse mere om fremstillingen af nogle af vores signaturprodukter, hvor vi anvender starterkultur.
Aalbæk Øko Chorizo og Aalbæk Øko Fennikel Salami
Vores økologiske salamier er tilsat starterkultur. De modnes i ca. 30 timer, hvor starterkulturen aktiveres og fermenterer produktet, så pH falder og vandet trækkes ud. Derefter hænges de i et rygerum i 3-5 dage og modnes til sidst i et modningsskab i et par uger. Ved denne langsommelige, og grundige proces opnår vi den bedste smag, hvilket er vigtigt i retter med mindre kød. Det skal smage af noget!
Skru op for smagen med lidt, men godt kød
Mere smag - mindre kød, kan det lade sig gøre? Hos KØDkollektivet har vi udviklet en lang række kantine-venlige opskrifter efter 80/20 princippet. Her beviser vi, at man sagtens kan lave fyldige og tilfredsstillende retter med mindre kød, så længe man vælger kvalitetskød. Brug fx Aalbæk Dansk Pancetta, Aalbæk Øko Fennikel Salami eller Aalbæk Øko Chorizo til tapas, pålæg, i salater eller i en lækker gryderet.
Se alle vores kantine-venlige opskrifter her.