Grønnere Simregryde 05 HIGH

80 / 20 - mad og måltider Grønnere Simregryde ”Pork Daube” med masser af rodfrugter

Når efteråret rammer er det tid til simremad.

Den klassiske mørbradgryde er her opgraderet til en grønnere ”Pork Daube” med SousVide tilberedt mørbrad, masser af rodfrugter og et godt rødkålsdrys.

Kan kantine-anrettes i fx rømertopf, tagine, lerfad eller støbejernsgryde - og gerne med quinoa-fladbrød til.

Ingredienser

Opskriften er til 10 personer.

Grønnere Simregryde

  • ½ dl. rapsolie
  • 500 g gulerødder, gule og orange, skåret i grove stykker
  • 500 g knoldselleri, skåret i grove stykker (gem toppen til anretning)
  • 300 g pastinakker, skåret i grove stykker
  • 300 g persillerødder, skåret i grove stykker
  • 200 g søde kartofler, skåret i grove tern
  • 300 g løg, skåret i kvarte
  • 1,5 l. grøntsagsbouillon
  • 6 laurbærblade
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 800 g 3-Stjernet Mørbrad SousVide, skåret i mundrette stykker
  • 2 dl. piskefløde
  • 3 spsk. æbleeddike
  • Salt, peber
  • 300 g rødkål eller rød spidskål som topping
  • 150 g ristede cashewnødder som topping

Quinoa-fladbrød

  • 100 g kogt quinoa
  • 300 g lunken vand
  • 20 g gær
  • 800 g ølandshvedemel
  • 15 g salt

Tilberedning

Klargør grøntsagerne og lad det braisere i olien i ca. 10 minutter. Tilsæt grøntsagsbouillon og krydderier. Lad det simre  under låg til grøntsagerne er næsten møre. Tilsæt piskefløde og smag til med æbleeddike, salt og peber. Kom til slut  kødet i og vend det godt sammen. Anret og drys rettens top med finthakket rødkål, ristede cashewnødder og lidt grønt  fra knoldselleriets top.

PS: Der kan serveres quinoa-fladbrød til.

Alle ingredienser æltes sammen.
De hæves, formes til fladbrød, pensles med lidt olie og bages i ovnen ved 200°C i ca. 15 minutter.

Se også disse opskrifter

Nem Minestrone med sorte bønner, pasta, chorizo og pølse

Nem Minestrone med sorte bønner, pasta, chorizo og pølse

Se opskrift
80 / 20 - mad og måltider
Baba Ganoush med spejlæg, urter og skiver af sous vide grisemørbrad

Baba Ganoush med spejlæg, urter og skiver af sous vide grisemørbrad

Se opskrift
80 / 20 - mad og måltider
Hot meals Chili ”sin carne” – med spicy chorizotopping

Hot meals Chili ”sin carne” – med spicy chorizo­topping

Se opskrift