Ingredienser
Julesmørrebrød
- 1 skive ristet rugbrød
- 1 tsk. Bornholmersennep
- 6 stilke bredbladet persille som ”salatblad”
- 2 skiver 3-stjernet Rullepølse
Øl-løg
- 1 løg i ringe
- Hvidtøl
- Æg
- Bagepulver
- Fuldkornsmel
- Olie til fritering
Mayo med allehånde
- Mayonnaise
- Stødt allehånde
- Worchestershire-sauce
- Peber
Sanselig gløgg-juice
- 1 dl tranebærjuice
- krydderier af hel kanel og hele kardemommekapsler
Tilberedning
Øl-løg
Rør orlydejen sammen og dyp løgringe heri. Fritér løgringene sprøde og gyldne i olie.
Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Julesmørrebrød
Rist rugbrødet, smør det med lidt Bornholmersennep (den bittersøde version med honning), kom hele stængler af bredbladet persille på. Læg herpå skiver af 3-stjernet Rullepølse.
Kom de friterede øl-løgringe på smørrebrødet.
Mayo med allehånde
Rør mayo sammen med lidt stødt allehånde, smag til med et par dråber Worchestershire-sauce og friskkværnet peber. Kom ”mayo-dutter” på smørrebrødet og pynt anretningen af med rigelig vinterkarse.
Sanselig gløgg-juice
Gløggjuice laves af tranebærsaft der koges op med krydderier af hel kanel og hele kardemommekapsler og afkøles.